5 tips til flere visninger på YouTube

Sådan får din video flere visninger

Henrik peger på youtube video

Som den søgemaskine i verden med næstflest antal daglige søgninger, gemmer der sig markedsføringsmæssigt uanede muligheder på YouTube.

Men hvordan sørger du for, at din video når ud til så mange som muligt og får endnu flere visninger, end dine konkurrenters?

Det får du her 5 tips til.

#1 Skru ned for reklamen og op for servicen

Videoer der udelukkende fokuserer på at sælge og dermed fremstår som ren reklame, opnår sjældent den store succes. Giv i stedet dit publikum noget ekstra, f.eks. en guide. Sælger du køkkenudstyr, så vis hvordan man nemt piller et æg og sælger du kjoler, så lav en guide til, hvordan man fjerner makeup fra tøjet.

#2 Vær underholdende!

Et sikkert hit på de sociale medier, og som dermed kan få din video til at gå viralt, er sjove videoer. Pas dog på ikke at blive for plat, sjofel eller måske ligefrem politisk ukorrekt. Det kan give bagslag.

Tænk også over, hvilken målgruppe, du henvender dig til. Mænd synes ofte bare numser er et hit, mens ældre damer sjældent har de samme præferencer.

#3 Tænk over din videos længde og opbygning

Da udvalget af videoer online er stort og brugerne nemt bliver distraherede, er det vigtigt, at din video ikke er for lang og at den allerede fra starten fanger seerne.

Faktum er, at 20% klikker væk allerede inden for de første 10 sekunder og 33% af de resterende forsvinder inden der er gået yderligere 30 sekunder.

Så vær skarp og målrettet!

#4 Sørg for din video kan findes

Det er ikke nok bare at uploade sin video til YouTube – du skal også sørge for, at folk der søger efter lige præcis det, din video handler om, er i stand til at finde den.

Det kan du kun ved at fortælle YouTube, hvad din video handler om via alle de tekstfelter, du har mulighed for at udfylde i forbindelse med upload af din video.

Først laver du en søgeordsanalyse, baseret på hvad din video rent faktisk omhandler. Det kan du f.eks. bruge Google Keyword Planner til – men du kan også overveje, hvad du selv ville søge efter, hvis du ledte efter en video magen til din.

Herefter sørger du for, at de søgeord du er nået frem til indgår i både videoens titel, tags og i din beskrivende tekst. Navngiv også meget gerne din fil på samme måde.

#5 Del din video på dine sociale profiler

Muligheden for at få views andre steder end på YouTube bliver væsentligt for større, hvis du selv hjælper det hele lidt på vej. Det gør du ved at dele din video med en spændende og fængende introtekst.

Læg også din video på dit website, hvis du har et – og link til landingsiden i dit nyhedsbrev.

4 2 0

Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi brænder for at lave videoer af en ekstra høj kvalitet, til priser hvor alle kan være med. Skal vi tage en uforpligtende snak om dine ønsker? Indhent tilbud